HØJLYS er skabt med en enkel ide: en scene, en hel dag og 5.000 mennesker samlet om musikken. Ingen valg mellem flere scener og ingen grund til at gå glip af den næste koncert.
Vi vil skabe en festival, hvor hele dagen opleves sammen.
HØJLYS er startet af tre venner med ambitionen om at skabe en overskuelig festival med stærke danske artister, god stemning og plads til at nyde dagen i sit eget tempo. Hele musikprogrammet foregår på samme scene fra 12:00 til 00:00.
Den endelige lokation bliver offentliggjort, så snart de sidste detaljer er på plads. Sammen med adressen deler vi information om transport, parkering og adgang til festivalområdet.
Der bliver mulighed for at købe mad, kolde drikke og alkohol på festivalpladsen gennem dagen. Det endelige udvalg bliver offentliggjort tættere på festivalen.
Festivalområdet bliver indrettet med toiletter og de nødvendige faciliteter til dagen. Hvis du ønsker at sidde ned, skal du selv medbringe for eksempel et tæppe eller en campingstol.